Tempelriddernes engelske hovedkvarter i London blev i 1200-tallet anset for så sikkert, at de engelske kronjuveler blev opbevaret her. Med tiden kom ordenen også til at adminstrere den franske statskasse og tilbød mod betaling at passe på værdigenstande og dokumenter i deres lokale hovedkvarterer. Ridderne blev samtidig storspillere på det finansielle marked ved at udlåne penge – både konger og paver satte sig i stor gæld til ridderne.
Ordenens internationale netværk gjorde det muligt at indsætte penge et sted og få et tilgode-bevis skrevet i kode, som indbetaleren kunne præsentere i en hvilket som helst anden tempelridderejendom i Europa eller Mellemøsten og her få pengene udbetalt i den lokale valuta. Systemet, en forløber for moderne rejsechecks, gjorde det sikrere for pilgrimme at rejse, hvilket var ordenens oprindelige formål.
Hovedkvarteret i London var opført på resterne af et romersk tempel. Under 2. verdenskrig blev Temple Church stærkt beskadiget, men er siden genopbygget. På gulvet i selve kirkerummet kan besøgende se liggende statuer af flere af tempelridderordenens store velgørere.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.