Moderne tid (1946 - nu)

Middelklasse-grav opdaget nær Kairo

Arkæologer har fundet et 2600 år gammelt gravkompleks i den egyptiske dødeby Saqqara. Dets indhold kan give værdifuld viden om den egyptiske middelklasse.

Ifølge chefarkæolog Zahi Hawass er de to nyfundne grave ca. 2600 år gamle.
Scanpix
Ifølge chefarkæolog Zahi Hawass er de to nyfundne grave ca. 2600 år gamle.

Egyptiske arkæologer har opdaget to store grave ved indgangen til det arkæologiske område Saqqara nær Kairo. Ifølge forskerne består den største af gravene af et stort kammer hugget ud i kalksten. Herfra forgrener graven sig ud i en række mindre kamre og tunneler, hvor arkæologerne bl.a. har fundet kister, skeletter og mumificerede ørne. I forlængelse af graven har forskerne udgravet en høj mur af lermursten.

Tømt af røvere

I den anden, lidt mindre grav fandt arkæologerne kister og lerpotter. Eksperterne mener, at gravene stammer fra 600-tallet f.Kr. I de følgende århundreder blev begge grave genanvendt adskillige gange, indtil røvere tømte dem for værdier i slutningen af 300-tallet. Trods plyndringerne er Egyptens chefarkæolog, Zahi Hawass, begejstret for fundet.

“Disse grave tilhørte egyptiske middelklassefamilier, ikke kongelige, og havde ingen navne på. De blev genbrugt af mange mennesker og kan give os mange informationer om begravelsesskikke og religion på den tid”, siger han.

I en af gravene har forskerne fundet en syv m dyb skakt, som også har været brugt til begravelser.

.

Vidste du...

...at Saqqara, hvor de to grave er blevet fundet, er en af Oldegyptens største dødebyer. Arkæologerne har i området fundet grave, der stammer helt tilbage fra Egyptens allerførste kongedynastier. Det var derfor også i Saqqara, at farao Djoser omkring år 2620 f.Kr.byggede Egyptens første pyramide – den 60 m høje trinpyramide. Området er i dag fyldt med arkæologiske monumenter, der dokumenterer omkring 3000 års egyptiske gravskikke.

Kamikaze!

Nyt blad: Historie nr. 3/2012 er på gaden. Læs blandt om Japans Kamikazepiloter, om Shanghai, syndens by om perserne - og om uartige nonner.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Poll

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Få historisk drama på din iPad

Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.

Prøv Historiebladet

Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.

Tag med på eventyr i Grønland

Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.