Vikinge-kolonier frøs og sultede i Nordatlanten

Ny forskning viser, at temperaturerne styrtdykkede få år efter, at vikingerne koloniserede Island og Grønland. Det kolde vejr fik fatale konsekvenser.

MBARI & Scanpix/Mary Evans

Ved at undersøge muslingeskaller har forskerne med præcision beregnet temperaturen i Nordatlanten i vikingetiden.

08.07.2010

Vikingerne kunne ikke have valgt et dårligere tidspunkt til at bosætte sig i Island og Grønland. Det viser ny forskning, som konkluderer, at den gennemsnitlige temperatur i Nordatlanten dykkede næsten seks grader umiddelbart efter vikingernes kolonisering af området omkring år 870. Temperaturfaldet var sandsynligvis stærkt medvirkende til den hungersnød, vikingerne led under i både Grønland og Island.

Forskerne har fundet de historiske temperatursvingninger ved at måle to iltisotoper i skallerne fra bl.a. foldmuslinger. Da antallet af iltisotoper varierer afhængigt af vandtemperaturen, har forskerne kunnet lave den hidtil mest nøjagtige kortlægning af temperaturudsvingene i den periode, hvor vikingerne indtog Nordatlanten. Metoden er så nøjagtig, at forskerne endda kan bestemme temperaturen i forskellige måneder.

Ifølge kemikeren Willam Patterson, der står bag undersøgelsen, betød blot en grad lavere sommertemperatur en 15 procents nedgang i landbrugsudbyttet.

Keltisk blod

Dna-analyser fra en vikingegravplads i Grønland viser, at de begravede havde mere keltisk end nordisk blod. Ifølge de danske forskere bag undersøgelsen stammer det keltiske islæt sandsynligvis fra De Britiske Øer.

“Vi har altid vidst, at vikingerne rejste meget, og at de tidlige bosættere på Færøerne og Island havde spor af keltiske gener. Men nu har vi også bevis for det i Grønland”, siger arkæolog Jette Arneborg fra Danmarks Nationalmuseum.