Det var sandsynligvis problemer med at forstå det engelske sprog, der var årsag til, at Englands stolthed, krigsskibet Mary Rose, under gådefulde omstændigheder sank i et slag mod den franske flåde i 1545. Det mener Hugh Montgomery, medicinsk professor ved University College London.
Montgomery har undersøgt 18 kranier, som blev hævet fra havets bund sammen med Mary Rose i 1982. Undersøgelserne afslørede, at over 60 procent af kranierne tilhørte sømænd fra Sydeuropa, sandsynligvis Spanien. Forskeren mener derfor, at skibet sank, fordi det sydeuropæiske mandskab ikke forstod deres officerers ordrer om at lukke kanonportene hurtigt. Under en pludselig kursændring krængede skibet, og det begyndte at tage vand ind gennem de åbne porte.
Teorien forklarer også, hvorfor skibets kaptajn som en af sine sidste handlinger blev ved med at råbe, at hans besætning var “kæltringe, jeg ikke kan styre”.
Trods Mary Roses forlis endte slaget mod franskmændene uden en vinder, og den franske flåde måtte opgive en storstilet invasion af England.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.