Fritænker flygtede gemt i en bogkiste

Hugo Grotius tænkte store tanker i 1600-tallets Holland – men landets regent fandt hans ideer så oprørende, at Grotius blev idømt livsvarigt fængsel. To år sad Grotius indespærret på middelalderborgen Loevestein slot, før hans kone udtænkte en plan...

Hugo Grotius skævede mod sin tunge celledør – den var lige så solid som resten af Loevestein slot. Dernæst bunkede han nogle bøger ind under tæppet på sit leje, mens en tjenestepige hurtigt fyldte en nathue med halm og lagde den på puden. Nu så det næsten ud, som om Grotius lå i sengen og sov. Fangen bad en kort bøn om, at hans flugt ville lykkes.
To år havde den hollandske tænker siddet indespærret på Loevestein slot, fordi han mente, at mennesket har en fri vilje – ikke al skæbne var forudbestemt af Gud. De ideer var så provokerende for Hollands hersker, at han fik idømt Hugo Grotius livsvarigt fængsel.
Fangen åbnede sin tomme bogkiste. Bunden var perforeret af lufthuller, og Grotius sendte en taknemmelig tanke til sin hustru Maria, der havde udtænkt flugtplanen.
I de foregående måneder havde Maria Grotius gjort sig gode venner med hustruen til kommandanten på Loevestein slot. Kommandanten var nu draget på rejse – tiden var inde til at udnytte fortroligheden. Så Maria fortalte bekymret kommandantens kone, at Hugo Grotius var alvorligt syg. Faktisk frygtede Maria, at Hugo ville dø, hvis ikke vagterne fjernede alle hans filosofiske og politiske bøger. De lærde værker var for belastende for mandens sarte konstitution... Hugo Grotius kravlede ned i kisten og krummede sig sammen. Hans tjenestepige lagde to lag af hans mest værdsatte bøger oven på ham og lukkede låget. Få øjeblikke senere blev celledøren åbnet.
Grotius kunne høre sin kone tysse på vagterne, så de ikke forstyrrede den syge, og mærkede, at vagterne tog fat i kisten. Med et bump blev den sat ned igen, og med mistænksomhed i stemmen undrede en vagt sig over kistens vægt. Låget blev åbnet, og mens Grotius holdt vejret, kunne han til sin lettelse høre kommandantens kone forsikre vagterne om, at der kun var bøger i kisten.
Snart efter skrumlede en tungt lastet vogn ud af borggården. Hugo Grotius var på vej mod friheden i Paris, hvor han siden skrev sine epokegørende værker om folkeret og menneskerettigheder.
Loevestein slot havde stået i 260 år, da Hugo Grotius gennemførte sin vellykkede flugt. Den stærke fæstning var opført i 1361 af den hollandske ridder Dirc Loef van Horne på grænsen mellem de stridende grevskaber Holland og Gelre. Fæstningen blev kendt som Loevestein, Loefs stenhus, men borgen var så velplaceret, at Dirc Loefs lensherre, greven af Holland, snart overtog stedet med en blanding af trusler og klingende mønt.
Det første angreb på borgen kom den nye ejer selv til at stå for i 1397. Greven af Holland mistænkte nemlig borgens kommandant for magtmisbrug og afsatte ham. Kommandanten tog ikke fyringen pænt; han barrikaderede sig på borgen med 90 mand, og først efter to ugers heftigt bombardement med kastemaskiner og kanoner overgav han sig.
Under frihedskrigen mellem hollænderne og landets spanske besættelsesmagt i 1560'erne kom Loevestein igen under angreb, da en gruppe trætte munke bad om husly. Borgens spanske garnison fattede ikke mistanke, men vel inde i borgen trak de falske munke pistoler og knive frem af kutterne og gjorde det af med forsvarerne. De spanske tropper generobrede dog snart borgen.
To år senere indtog oprørernes leder Wilhelm af Orange igen Loevestein, og han erstattede den forfaldne ringmur med en vold, anlagde en ydre voldgrav og en stor femkantet ydervold, der kunne modstå kanoner. Hovedbygningen blev omdannet til fængsel. Fangerne var ikke almindelige kriminelle, men krigsfanger og religiøse afvigere som Hugo Grotius.
Loevestein blev også en del af Hollands forsvarlinje kaldet Vandlinjen. Ved hjælp af sluser og kanaler kunne hollænderne i tilfælde af angreb oversvømme store landområder. Fjendens tropper og materiel ville derved køre fast i mudderet, og Holland ville nemt kunne forsvares fra en række af forter, inklusive Loevestein. Vandlinjen var i brug helt frem til anden verdenskrig.
Siden krigens afslutning er Loevestein slot blevet indrettet som middelaldermuseum, hvis gæster også kan besøge Hugo Grotius' celle.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
www.slotloevestein.nl