Her mistede de kongelige hovedet

Concordepladsen i Paris havde en uhyggelig hovedrolle under den franske revolution. Det var hér, næsten 3000 mennesker blev henrettet i årene 1793 til 1795 – bl.a. kong Ludvig 16. og hans dronning Marie Antoinette.

Om morgenen den 16. oktober 1793 ankom en vagt til Marie Antoinettes trange celle i Conciergeriefængslet ved Seinens bred. Uden et ord klippede han den afsatte dronnings hår helt kort og bandt hendes hænder stramt på ryggen. Brutalt skubbede han hende ud til en ventende åben vogn, som langsomt kørte hende rundt i Paris' gader. Her blev hun mødt af fjendtlighed og hånende tilråb fra de titusindvis af borgere, som var stimlet sammen for at få et glimt af den upopulære dronning. I årevis havde Frankrig svirret med rygter om dronningens seksuelle perversioner og hæmningsløse forbrug.
Efter mere end en times kørsel nåede vognen Concordepladsen, hvor guillotinen havde fået sin faste plads. En præst hjalp hende ned fra vognen, mens han sagde: “Dette er tidspunktet, madame, til at være modig.” Marie Antoinette svarede med et afklaret smil: “Mod? Tidspunktet, hvor alle mine lidelser ender, er ikke tidspunktet, hvor modet vil svigte mig.” Bødlen skubbede uvenligt præsten til side og hev som en ekstra ydmygelse alt tøjet af dronningen. Nøgen blev hun ført op på platformen, og en ophidset mumlen steg op fra den store menneskemængde, der var kommet for at overvære dronningens endeligt. Præsten gav hende syndsforladelsen, og hun blev tvunget ned på knæ. Hendes hals blev placeret i guillotinens fordybning, og folkemængdens mumlen forstummede. Stilheden var total. Præcis klokken 12.15 hev bødlen splitten ud, der holdt guillotinens tunge, skarpe blad. Og sekunder efter kunne han –mens blodet stadig pumpede fra halsen – triumferende holde det afhuggede hoved op til mængdens store jubel.
Før den franske revolution brød ud i 1789, bar Concordepladsen navnet på Marie Antoinettes mands bedstefar, Ludvig 15. Da den aflange ottekantede plads blev anlagt i 1755, var det en kæmpe rytterstatue af den franske regent og ikke guillotinen, der tronede på pladsens midte.Pladsen fungerede dengang som nu som trafikknudepunkt. Men ved revolutionens udbrud blev den knudepunkt for de mange henrettelser af royale og adelige. Lederne af oprøret omdøbte pladsen til “Place de la Révolution” – Revolutionspladsen – og statuen af Ludvig 15. blev væltet. Under det gamle styre blev tusinder af franske undersåtter sat på hjul og stejle, udstillet i gabestok og henrettet under grusomme pinsler på Place de Grève, Strejkepladsen. For at gøre op med fortidens uretfærdigheder besluttede revolutionsrådet at indføre den nye og mere humane henrettelsesmetode, guillotinering, på Revolutionspladsen. Den første prominente fange, der måtte lade livet, var Marie Antoinettes husbond, Ludvig 16. Den 21. januar 1793 gik han i døden til lyden af tusinder af tilskueres hujen og buhen.
Henrettelsen af landets kongefamilie blev startskuddet på Le Terreur, terrorårene, hvor revolutionære systematisk udryddede deres fjender – indbildte som virkelige. Mellem 1793 og 1794 blev op mod 40.000 mennesker dræbt – de fleste uden egentlig rettergang – og endnu flere flygtede. Le Terreur kulminerede i sommeren 1794, hvor 1300 mennesker på en enkelt måned blev henrettet på Place de la Révolution. I alt måtte næsten 3000 mennesker lade livet på pladsen. Efter revolutionen skiftede pladsen navn til Place de la Concorde, Enigheds- eller Samhørighedspladsen, for at symbolisere begyndelsen på en ny, fredelig æra.

Baggrundsmateriale
I listen herunder kan du se noget af det materiale, som har været brugt til udarbejdelsen af ovennævnte artikel.

Listen er udarbejdet som en service for de af bladets læsere, der ønsker at dykke dybere ned i det aktuelle emne på egen hånd.
Vi har ikke mulighed for at hjælpe med yderligere informationer, ligesom vi af principielle grunde ikke kan udlevere telefonnummer eller adresser til skribenten eller de forskere, der er blevet interviewet.

Websites:
http://dk.franceguide.com