1. verdenskrig

Side 1 ud af 2Næste
Vragrester afdækker skibskatastrofe

09.11.2011.

Vragrester kan afsløre, hvad der skete med passagerskibet Lusitania, som blev sænket under 1. verdenskrig.

Læs mere
Briterne planlagde attentat på Lenin

05.07.2011.

Nye oplysninger tyder på, at den britiske regering umiddelbart efter den russiske revolution i 1917 stod bag et mislykket forsøg på at myrde Lenin.

Læs mere
Den Tyske Kejsers ubåde var havets ensomme jægere

His nr. 8/2011 s. 22-27.

Mod slutningen af 1. verdenskrig ligger Tysklands eneste chance for succes
i hænderne på ubådene. Tyskernes nye våben har trods ringe tiltro sat verdenshavene i brand og sænket
tusinder af allierede fragtskibe.

Læs mere
Historiens første kampvogn var en ligkiste på larvefødder

His nr. 7/2011 s. 46-49.

Massive tab og fastlåste stillinger i skyttegravene under
1. verdenskrig skreg på militær nytænkning. Briternes løsning var et pansret køretøj, som skulle tromle gennem de tyske linjer. Men kampvognen Mark I
var lige så farlig for besætningen som for fjenden.

Læs mere
Video: Slaget ved Gallipoli

21.12.2010.

Under 1. verdenskrig angriber de allierede tyrkerne ved Gallipoli og regner med en hurtig sejr. Sådan går det ikke. Dette filmklip giver dig baggrunden for slaget.

Læs mere
Havbunden vidner om stort slag

03.11.2010.

Australske arkæologer har opdaget en veritabel slagmark på havets bund ud for Gallipoli-halvøen i Tyrkiet.

Læs mere
Krigen gik i stå

His nr. 14/2007 s. 22-27.

Den 24. december 1914 indtraf alle generalers mareridt: Soldaterne nedlagde våbnene og fejrede jul med fjenden. Tyskere, franskmænd og briter strømmede ud mellem skyttegravene, sang
salmer, udvekslede gaver og spillede fodbold.
Til sidst måtte generalerne gribe til hårde
straffe for at genskabe kampviljen.

Læs mere
To skud sætter verden i brand

His nr. 16/2008 s. 04-06.

Den sygdomsplagede serbiske student Gavrilo Princip drømmer om at udføre heltegerninger for sit land.
28. juni 1914 retter han sin revolver mod Østrig-Ungarns tronarving Franz Ferdinand. Attentatet
udløser en storpolitisk kædereaktion, som kaster verden ud i historiens hidtil værste krig.

Læs mere
Spillet om magten

His nr. 16/2008 s. 08-09.

Konflikter lurer i alle kroge af Europa. De gamle imperier kæmper for at bevare deres skrøbelige storhed, nye stormagter higer efter mere magt. En hvirvelstrøm af stormagtsdrømme, våbenkapløb, politisk uro og alliancer på kryds
og tværs har gjort Europa til en tikkende bombe. Mordet på ærkehertug Franz Ferdinand i 1914 bliver gnisten, der antænder 1. verdenskrig.

Læs mere
158 lande deltog i krigen

His nr. 16/2008 s. 24-27.

Krigsskuepladsen ligger i Europa, men stormagternes blodige konflikt trækker næsten hele verden med ind i krigen. Soldater rejser den halve verden rundt for at kæmpe, mens koloniernes jorder bliver farvet røde af blod og ikke ét verdenshav er risikofrit at besejle.

Læs mere
Briter vandt verdens mindste søslag

His nr. 12/2006 s. 36-39.

Under 1. verdenskrig havde Tyskland kontrollen over Tanganyika-søen i Centralafrika. For at slå den tyske flåde måtte briterne transportere to kanonbåde gennem det halve Afrika med tog, okser, traktorer og en pram.

Læs mere
Fronten var lodret

His nr. 13/2007 s. 22-27.

I 1915 forventede den italienske hærledelse at besejre det østrig-ungarske kejserdømme i en lynkrig. Men de høje bjerge og moderne maskingeværer kom østrigerne til hjælp. Efter tre års krig havde italienerne mistet mere end én million mand og en god bid af Norditalien.

Læs mere
Flugten fra Dødens Halvø

His nr. 9/2010 s. 14-21.

Marineminister Winston Churchill havde afsat blot et par dage til invasionen af den tyrkiske halvø Gallipoli. Otte måneder og 130.000 døde senere tvinger de blodige kampe ham til at træffe en bitter beslutning: De sidste soldater skal i ly af natten evakueres for at undgå den totale ydmygelse.

Læs mere
Verden i krig

His nr. 5/2007 s. 72-73.

1. verdenskrig blev et blodbad af hidtil usete dimensioner. Efter fire års kampe var 10 millioner soldater døde, og 29 millioner sårede eller savnede. At krigen kunne udvikle sig med så stor vildskab, skyldtes den
aggressive nationalisme, der trivedes i Europa
frem til 1914. Samtidig
havde industrien udviklet nye, effektive våben, som bestyr-
kede generalerne i,
at den moderne krig kunne udkæmpes hurtigt. Da en serbisk nationalist 28. juni 1914 dræbte den østrig-ungarske kronprins Franz Ferdinand i Sarajevo, blev den europæiske krudttønde antændt.

Læs mere
DØDEN I MUDDERET

His nr. 8/2007 s. 20-29.

For 90 år siden begyndte slaget ved Passchendaele
i Belgien. Her mente den britiske feltmarskal i 1917, at
1. verdenskrig kunne vindes med en enkelt storoffensiv mod tyskerne. Men fjenden viste sig svær at rokke.
Snart forvandlede kraftig regn slagmarken til en dødelig
sump, hvor soldater i titusindvis druknede i mudderet. Alligevel fortsatte stormløbene i månedsvis – blot for
at vinde en lille, sønderskudt landsby.

Læs mere
Tyske tropper truer Paris

His nr. 7/2010 s. 42-47.

I de første uger af 1. verdenskrig tromler de tyske styrker gennem Belgien og Nordfrankrig med kurs mod Paris. Tyskerne har afsat seks uger til at nedkæmpe Frankrig, og det ser ud til at lykkes. Men så laver de en fejl. Ved Marnefloden får franskmændene en sidste chance for at slå igen og redde deres land.

Læs mere
Krigshelt ville give tyskerne sejren

His nr. 3/2009 s. 04.

En militærhistoriker hævder i en ny bog, at Douglas Haig – øverstkommanderende for
de britiske styrker under 1. verdenskrig – var tæt på at forære tyskerne sejren.

Læs mere
10.000 tyskere dør i verdenskrigens største brag

His nr. 5/2010 s. 14-19.

Tyskernes befæstning på højdedraget ved Messines i Flandern har virket uindtagelig lige siden 1914. Men efter års hemmelige forberedelser er det engelske minørkorps i juni 1917 klar med en morderisk overraskelse: historiens hidtil største menneskeskabte eksplosion.

Læs mere
Slaget ved Somme

His nr. 1/2006 s. 14-23.

Kampene varede 140 dage og kostede over én million soldater livet. Da krudtrøgen lagde sig, havde de allierede erobret sølle 125 km2 udbombet og strategisk ligegyldigt terræn. Kampene ved Somme hører til blandt de allerstørste, blodigste og mest meningsløse menneskeskabte katastrofer
i Europas historie.

Læs mere
Amatører i luftkrig

His nr. 1/2008 s. 38-43.

Under 1. verdenskrig kastede piloter sig ud i en luftkrig, ingen havde prøvet før. Piloterne var uerfarne, havde ingen strategi, og deres fly var ikke designet til kamp. Snart blev flyet dog et frygtindgydende våben, og tusinder af piloter måtte lade livet.

Læs mere
Side 1 ud af 2Næste