Jagten på de sidste naziforbrydere

Den 30. december 1982 modtog forretningsmanden Klaus Altmann et krav fra Bolivias myndigheder: Hans virksomhed skulle inden fem dage tilbagebetale 10.000 dollars til statens mineselskab. Direktøren modsatte sig, og hvad der lignede en bagatel, fik fatale følger.

Altmann hed i virkeligheden Klaus Barbie og var også kendt som “slagteren fra Lyon”. Under 2. verdenskrig havde han gjort tjeneste som chef for Gestapo og personligt tortureret fanger. I Frankrig blev han holdt ansvarlig for drabet på Jean Moulin, et af de mest fremtrædende medlemmer af landets modstandsbevægelse, og blandt “slagterens” mest notoriske ugerninger var at sende 44 jødiske børn fra børnehjemmet i byen Izieu til gasning i Auschwitz. Barbie var ansvarlig for 4000 menneskers død.

Med kravet om tilbagebetalingen at de 10.000 dollars indhentede fortiden omsider den gamle nazist, der i årtider havde levet i fred. Bolivias nye præsident, Hernán Siles Zuazo, ville gøre op med landets rygte som et ly for nazistiske krigsforbrydere, og han benyttede sagen om gælden til at udlevere Barbie til retsforfølgelse i Frankrig.

Barbie kunne være stillet for retten i Nürnberg, hvor nazismens forbrydere stod anklaget, men i forvirringen ved krigens afslutning lykkedes det ham at gå under jorden. Amerikanerne havde opført hans navn som “Barbier” på listen over eftersøgte krigsforbrydere, og ingen studsede derfor over, at en Klaus Barbie med familie rejste til Sydamerika. Den 10. april 1951 ankom han til Argentinas hovedstad, Buenos Aires.