viking

  • Side 1 ud af 2Næste
  • På den skotske vestkyst levede vikingernes langskib videre i form af den hurtige birlinn.

    Vikingeskibe: Hvornår forsvandt de?

    27.12.2011.

    Hvornår holdt man op med at sejle i vikingeskibe?

  • Blandt skeletterne af i alt 54 formodede vikinger har forskere fundet en viking med filede tænder.

    Halshugget viking havde filede tænder

    25.10.2011.

    Viking, der var offer for massakre, havde med stor omhu spidset sine tænder.

  • Ifølge islandske sagaer nåede vikingerne til Nordamerika – dna-analyser bakker nu op om sagaerne.

    Vikingerne fik børn med indianere

    07.03.2011.

    Dna-undersøgelser af 80 islændinge antyder, at vikingerne nåede Amerika og bragte indianske kvinder med tilbage.

  • Tema: Hjemme hos vikingen

    21.11.2010.

    Gennem tre århundreder spredte de frygt i Europa, men hjemme havde vikingerne et hverdagsliv med blandt andet handel og landbrug.

  • Mod øst købte de svenske vikinger sølv og silketæpper, som de bragte til hjem-landenes voksende markeder.

    Købmanden førte Norden ind i en ny tid

    21.11.2010.

    I løbet af 800-tallet ebbede vikingernes brutale plyndringer ud. I stedet skabte vikingekøbmænd lukrative handels-imperier, og nye storbyer knopskød over hele Skandinavien.

  • Angrebet på klosteret i Lindisfarne i 793 indvarslede 100 års hærgen på De Britiske Øer.

    Krigeren var født til at kæmpe

    21.11.2010.

    Allerede fra barnsben lærte vikingedrengene at slås, og krigerånd og frygtløshed gennemsyrede hele vikingesamfundet.

  • Erik den Rødes beskrivelser af den store ø som grøn fik mange til at følge ham fra Island og tilbage til Grønland.

    Hvad blev der af Erik den Røde

    07.11.2010.

    Først blev han dømt fredløs for drab på Island, og så opdagede Erik den Røde Grønland, hvor han grundlagde en vikingekoloni

  • Hvert forår drog mændene i viking og efterlod kvinder og børn til at passe gården.

    Bonden var den sande viking

    20.10.2010.

    Fundamentet for vikingernes storhedstid blev skabt af pløjende bønder, der med hårdt slid sikrede generationernes overlevelse i det kolde Skandinavien.

  • Ved at undersøge muslingeskaller har forskerne med præcision beregnet temperaturen i Nordatlanten i vikingetiden.

    Vikinge-kolonier frøs og sultede i Nordatlanten

    08.07.2010.

    Ny forskning viser, at temperaturerne styrtdykkede få år efter, at vikingerne koloniserede Island og Grønland. Det kolde vejr fik fatale konsekvenser.

  • Vikinger frygtede skotterne, men dna-analyser viser, at de tilsyneladende også levede side om side og fik børn sammen.

    Vikingerne var bange for skotter

    30.01.2010.

    Via 800 år gamle sagaer har islandske forskere fundet ud af, at vikingerne slet ikke var så frygtløse, som de har ry for.

  • Her begyndte vikingetiden

    His nr. 12/2008 s. 74-75.

    I år 793 mærkede englænderne for første gang “nordboernes vrede”, da
    danske vikinger overfaldt det rige og magtfulde Lindisfarne-kloster i Northumbria. Plyndringen blev begyndelsen på 250 års skandinavisk hærgen i Europa.

  • Viking afslører sine hemmeligheder

    His nr. 9/2008 s. 44-49.

    Arkæologer genopgravede i efteråret 2007 en af Norges mest berømte vikinger, “Gokstad-høvdingen”. Undersøgelser af vikingens knogler afslører nu, at han var en kæmpe, og at han fik en usædvanligt brutal død.

  • Kejserens livvagter

    His nr. 17/2008 s. 54-59.

    I over 200 år udgjorde lejesoldater fra Skandinavien – væringegarden – rygraden i den byzantiske hær i Konstantinopel. Væringerne var så overlegne i kamp, at de gang på gang knuste deres fjender og blev betroet kejserens liv.

  • Vikingerne kommer!

    His nr. 10/2009 s. 26-31.

    De plyndrede alt af værdi og tog befolkningen
    som slaver. Intet sted kunne englænderne finde fred for vikingerne, og med tiden begyndte de brutale skandinaver også at tage land. Krigen om England
    blev uendelig og blodig.

  • Vikingernes borge

    His nr. 7/2010 s. 14-21.

    Rigets bedste matematiske hjerner, tusinder af arbejdere og tømmer i en mængde, som efterlod en hel landsdel næsten bar – kong Harald Blåtands fire vikingeborge fra 980'erne var en ingeniørmæssig kraftpræstation.
    Men blot få år efter deres opførelse sank de imponerende bygningsværker – til arkæologernes store forundring – i grus igen.

  • Vikingerne ville erobre Rom

    His nr. 6/2008 s. 22-27.

    I år 859 sejler 62 vikingeskibe sydpå mod Middelhavet. Anført af høvdingerne Bjørn Jernside og Hasting vil krigerne fra Norden plyndre Rom – verdens mægtigste og rigeste by. Men byen er velbevogtet, og vikingerne må finde på en udspekuleret plan for at få adgang til de mange rigdomme.

  • Harold vandt ved Hastings

    His nr. 7/2008 s. 40-43.

    Da englændernes konge Harold Godwinson dræbes af en pil i øjet ved Hastings i 1066, er vejen til den engelske trone banet for normannernes hertug Vilhelm. Magtskiftet gør en ende på Skandinaviens stilling som stormagt i Nordsøområdet, og i stedet vender England blikket mod det europæiske fastland. Her bliver øriget en del af middelalderens latinske verden, mens vikingelandenes magt og indflydelse hurtigt svinder ind.

  • Vikingeskibet gjorde skandinaverne uovervindelige

    His nr. 13/2008 s. 42-49.

    Med plyndring, hærgen og handel satte vikingerne Norden på verdens­kortet. Rejserne til søs og mødet med fremmede folkeslag førte til nye ideer og skikke, som ændrede Norden for altid.
    Bag succesen stod et af historiens mest avancerede skibe.

  • (sms) på runer

    His nr. 3/2010 s. 28-29.

    Runer er bedst kendt fra de vældige runesten, der er strøet ud over Skandinavien og fortæller
    om hædersmænds liv, gerning og død. Men runer beretter også om de nære ting. På træstykker, benstumper og værktøj skrev vikinger og deres efterkommere, hvad de lige havde på hjerte.

  • Europas største rige

    His nr. 13/2009 s. 14-21.

    Mens deres danske og norske slægtninge hærgede Vesteuropa, rejste svenske vikinger mod øst. Langs floderne i Østeuropa etablerede de driftige handelsbyer, som flød med rigdomme. Og snart voksede vikingernes nye rige i både storhed og magt.

  • Side 1 ud af 2Næste

Kamikaze!

Nyt blad: Historie nr. 3/2012 er på gaden. Læs blandt om Japans Kamikazepiloter, om Shanghai, syndens by om perserne - og om uartige nonner.

Køb Historiens højdepunkter

Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.

Poll

Tilmeld nyhedsbrev

Gratis nyhedsbrev fra Historie. Tilmeld her:

Få historisk drama på din iPad

Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.

Prøv Historiebladet

Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.

Tag med på eventyr i Grønland

Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.

Tag Diktator-testen

Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.