Længe har historikerne diskuteret, hvor feltherren Hannibal krydsede Alperne, da han for mere end 2000 år siden førte en hær fra Spanien til Italien for at gøre en ende på ærkerivalen Rom. Nu mener en professor i geografi – og ekspert i landskabsforandringer – at have fundet det præcise sted.
William Mahaney og hans kolleger fra canadiske York University hæfter sig bl.a. ved, at de to antikke historikere Polybius og Livius skriver, at Hannibals hær blev stoppet af et kæmpe to-etagers stenskred. Mahaney vurderer, at det eneste større bjergskred af den beskrevne karakter ligger neden for Col de la Traversette-passet øst for den franske by Abriès.
Ifølge Mahaney er passagen sidenhen blevet dækket af næsten to meter nedfaldsmateriale, men han er overbevist om, at efterladte genstande fra hærens march gemmer sig nedenunder. Hannibal brød op fra Spanien med sine ca. 35.000 soldater i 218 f.Kr. Turen over de iskolde Alper kostede imidlertid Hannibal dyrt, og kun omkring halvdelen af hæren nåede frem til Norditalien.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.