Den 27. marts 1977 omkom 583 mennesker på Tenerife i historiens værste flyulykke. Katastrofen skete, da to Boeing 747 jumbojetter stødte sammen på Tenerifes landingsbane i tyk tåge. Et KLM-fly med 248 om bord havde fået ordre om at rulle ned til startbanens modsatte ende for at vende og derefter lette i modsat retning.
Et stykke bagved – på samme startbane – rullede et Pan Am-fly med 396 om bord. Det havde fået besked på at dreje fra ved banens tredje exit. Men i tågen kunne kaptajnen ikke finde skiltene og drejede ikke fra.
Imens havde KLM-flyet nået banens ende og var klar til start. Den utålmodige KLM-kaptajn ventede ikke på tilladelse, men lod sit fly tordne ned ad startbanen i den tro, at den var fri. For sent opdagede han det andet fly i den tætte tåge. Ifølge radiooptagelsen var hans sidste ord: “Oh shit”.
KLM-flyet ramte Pan Am-flyet med vingen og styrtede. Alle om bord blev dræbt. Ved sammenstødet brød Pan Am-flyet i brand. Kun 61 af 396 om bord reddede livet.
I sidste øjeblik forsøgte KLM-flyet at flyve op over Pan Am-flyet, men ramte det med 270 km/t.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.