Hvordan landede en zeppeliner?

En zeppeliner kunne kun flyve, fordi den var fyldt med enten brint eller helium, som er lettere end luft og dermed skaber opdrift. Derfor var det langtfra nemt at lande de enorme fartøjer i begyndelsen af 1900-tallet, da luftskibene regerede himlen.

For at få fartøjet ned, når det nærmede sig landingspladsen, lukkede mandskabet langsomt brint eller helium ud af luftskibet for at gøre det tungere. Når luftskibet svævede lavt over land, kastede besætningen reb ud til mandskabet på jorden. Med hjælp fra luftskibets motorer hev og sled helt op til 200 mand med at trække de gigantiske luftskibe ned. Derefter blev skibet fortøjet med gondolen hvilende på jorden, så passagererne kunne­ gå fra borde.

For at spare på mandskabet udviklede briterne i 1920'erne høje fortøjningsmaster til deres zeppelinere. Store maskindrevne kabel-tromler ved masternes bund trak luftskibene ned, så man kun behøvede 12 mand på landjorden. Luftskibet blev fortøjet til mastetoppen, hvorefter passagererne kunne gå fra borde fra luftskibets stævn. Via en trappe eller elevator kom passagererne herefter ned på jorden.