Var Athens demokrati demokratisk?

Hvordan fungerede de gamle grækeres første demokrati?

Lessing Archive

Statsmanden Solon blev af de antikke historikere hyldet som det athenske demokratis fader.

04.05.2010

Athens demokrati var ikke demokratisk i moderne forstand, for kun frie, voksne mandlige borgere havde ret til at stemme. Kvinder, udlændinge og slaver havde intet at skulle have sagt. Ifølge forskerne betød det, at kun omkring 30.000 af Athens ca. 300.000 indbyggere havde stemmeret.

Selv om det kun svarer til 10 procent af indbyggerne, var det i oldtiden et uhørt højt antal mennesker, der havde indflydelse på det politiske liv. Og de stemmeberettigede havde desuden større indflydelse end folk i moderne demokratier, da Athens demokrati var direkte. Alle stemmeberettigede kunne derfor stemme om lovforslag.

Begrænsede de riges magt

De antikke historikere tilskriver det athenske demokratis oprindelse statsmanden Solon. Han indførte i 594 f.Kr. en ny forfatning, der begrænsede de riges magt og gav bystatens mange fattige flere rettigheder.

Det var imidlertid først i 508 f.Kr., at adelsmanden Kleisthenes gav det athenske demokrati dets endelige form med lige ret for alle mandlige borgere. Athens demokrati varede til 31 f.Kr., da romerne ophævede byens selvstyre.

Athens demokrati

Ekklesia
(Folkeforsamlingen)
Var åben for alle Athens omkring 30.000 stemmeberettigede og stemte bl.a. om lovforslag og krigserklæringer.

Arkonter
(Top-embedsmænd)
Valgt af folkeforsamlingen. Gennemførte lovene i praksis.

Heliaea
(Folkedomstolen)
Bestod af 6000 borgere, udvalgt ved lodtrækning.

Boule
(500-mandsrådet)
Bestod af 50 mand fra hver af Athens ti stammer, udvalgt ved lodtrækning. Rådet forberedte de love, som folkeforsamlingen stemte om.