Efter fem års omfattende studier mener en dansk ekspert nu med stor sikkerhed at kunne fastslå, at det såkaldte Vinlandskort ikke er et falsum. Forskerne har ellers betvivlet dets ægthed, siden kortet på mystisk vis dukkede op for omkring 50 år siden.
“Alle de test, vi har udført de sidste fem år, viser ingen tegn på forfalskning”, siger Rene Larsen fra Konservatorskolen i København.
Både kortets blæk, skrift, ormehuller og selve pergamentet er blevet undersøgt, og forskerne har også udført kulstof 14-analyser. De viser, at kortet blev tegnet omkring år 1440 – altså ca. 50 år før Columbus sejlede til Amerika i 1492. Larsen mener, at kortet blev produceret i forbindelse med et kirkemøde i Basel, Schweiz.
Kortet viser både Grønland og Newfoundland – de islandske sagaers Vinland, hvor vikingerne bosatte sig omkring år 1000. Dateringen dokumenterer dog, at Vinlandskortet ikke er et ægte “vikingekort”, selv om meget tyder på, at det er baseret på nordboernes viden om Amerika.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.