Hvor kom straffefangerne, der blev sendt til Australien, fra?
Omkring 162.000 straffefanger blev i årene 1788 til 1868 sendt fra Storbritannien til Australien. I alt 806 skibe bragte dem frem.
Deportationerne blev set som et nådigt alternativ til dødsstraffen, og formålet var fra begyndelsen – i overensstemmelse med tidens samfundsmoral – at opdrage de kriminelle til et bedre liv.
Fra begyndelsen af 1800-tallet blev fangernes vigtigste rolle dog at styrke kolonien. Den australske guvernør Philip (1788-1792) opfandt et system, hvor fangerne, uanset deres forbrydelse, blev sat til et arbejde, der stemte overens med deres profession.
De blev blandt andet sat til at dyrke jorden og bygge veje, broer, dæmninger og hospitaler. Australiens befolkning voksede hastigt fra omkring 30.000 indbyggere i 1821 til cirka en million i midten af 1800-tallet. På dette tidspunkt havde kolonien arbejdskraft nok, og briterne stoppede fangetransporterne.
De fleste – omkring 70 procent af fangerne – var englændere eller walisere, mens omkring 24 procent var fra Irland og Skotland. Blandt de tidligste transporter var hver fjerde fange en kvinde, men på senere skibe var kvinderne i stort undertal.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.