I over 70 år har forskere forsøgt at løse gåden om Amelia Earhart. Den kvindelige flypioner forsvandt under sit forsøg på at flyve Jorden rundt i 1937. Nu mener et forskerhold at have fundet beviser for, at Earhart og hendes navigatør døde på Nikumaroro, en ubeboet ø i Stillehavet. På øen har forskerne fundet bl.a. en kniv og glasskår fra en kosmetikbeholder. Håbet er, at Earharts dna kan spores på genstandene.
“Hvis dna fra genstandene matcher Earharts, vil vi have et endeligt bevis for, at hun levede sine sidste dage på Nikumaroro”, siger Richard Gillespie, direktør for TIGHAR – en organisation, der bjærger historiske fly.
Earhart var på vej over Stillehavet mod USA, da hun meddelte over radioen, at hun var ved at løbe tør for brændstof. Hendes mål var at mellemlande på Howland Island 500 km nord for Nikumaroro.
Forskerne vil nu finkæmme den sydlige del af øen, hvor et skelet blev fundet i 1940. Undersøgelser af skeletdelene, der siden er forsvundet, viste, at de tilhørte en hvid kvinde.
Det er i øvrigt Amelia Earhart, der pryder toppen af historienet.dk.
...at USA's flåde iværksatte sin hidtil største eftersøgningsoperation for at finde Amelia Earhart i 1937?
10 skibe, 65 fly og ca. 3000 personer deltog i eftersøgningen. Fly overfløj også Nikumaroro, hvor forskere nu mener at have fundet spor efter Earhart. Ifølge eftersøgningsrapporter kunne piloterne intet liv se på øen trods gentagne overflyvninger. Efter at have gennemsøgt 390.000 km² gav flåden op og konkluderede, at Earhart måtte være styrtet ned på åbent hav.
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Historie: Læs eller lyt til stærke historiske dramaer på din iPad.
Abonnement: - Du får 4 numre af Nordens største historieblad for kun 99 kr.
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.