Naturvidenskab
-
Ti særprægede kæledyr
10.11.2011.
Gennem historien har især mennesker med magt og penge hævet sig over det almindelige ved at anskaffe sig de mest usædvanlige kæledyr.
-
Matematik drev verden frem
His nr. 16/2011 s. 60-63.
Historiens ældste eksempel på matematik er 33.000 år gammelt og blev ridset i en knogle. Siden da har alle større kulturer givet deres bidrag til den videnskab, som mere end nogen anden har formet menneskets civilisation.
-
Kaliffen samlede de skarpeste hjerner i Visdommens Hus
His nr. 10/2011 s. 38-41.
I 800-tallet blev Bagdads bibliotek forvandlet tilen sand tænketank, kaldet Visdommens Hus.Her forskede tidens største lærde under sammetag og satte utallige videnskabelige milepæle.
-
Tema: Tjernobyl katastrofen
23.05.2011.
Den 26. april 1986 går det galt. En reaktor på atomkraftværket i Tjernobyl eksploderer, og historiens største atomkatastrofe er en realitet. Her afleverer en helikopter sand og bly til reaktor 4.
-
Dommedag nu
His nr. 5/2011 s. 40-41.
I 1811 spottede en fransk amatørastronom en stor komet på stjernehimlen. I 260 dage var himmellegemet synligt for det blotte øje og overbeviste folk som H.C. Andersen om, at dommedag lurede rundt om hjørnet.
-
Ekspedition til Jordens indre
His nr. 2/2011 s. 42-45.
I 1829 sejlede en videnskabelig ekspedition fra New York til Antarktis. Officielt var besætningens opgave at udforske de ukendte farvande. Men for én af ekspeditionens deltagere var missionen
langt mere omfattende. Han ville bevise, at Jorden er hul. -
NOBELPRISEN I TAL
His nr. 1/2011 s. 62-63.
I 1888 læste dynamittens opfinder Alfred Nobel sin egen nekrolog med overskriften “Dødens købmand er død”. Artiklen var en fejl, men Nobel indså, hvordan han ville blive husket, og oprettede en fond, som siden 1901 har uddelt den mest prestigefyldte pris i verden – Nobelprisen.
-
Hvorfor brød Hindenburg i brand?
05.12.2010.
Efter ulykken nedsatte Tyskland og USA undersøgelseskommissioner for at finde årsagen. De kom aldrig frem til en forklaring.
-
Våde somre spredte Den Sorte Død
10.08.2010.
Tyske forskere har fundet ud af, at klimaet sandsynligvis spillede en væsentlig rolle, da pesten i 1300-tallet udryddede omkring en tredjedel af Europas befolkning.
-
Oplysningstidens lyseste hoveder
His nr. 8/2009 s. 72-73.
I løbet af 1600-tallet rokkede nye viden-skabelige opdagelser
ved kirkens autoritet. Astronomen Galilei beviste, at Jorden ikke var universets centrum, og Newton påviste, at naturen er styret af universelle love – ikke
af Gud. Med udgangspunkt
i videnskaben begyndte Europas tænkere at angribe kirken og monarkiet – Europas grundpiller.
For filosofferne var målet frihed og lighed. Vejen, de anviste, gik gennem indsigt og fornuft. Af samme grund døbte den tyske filosof Immanuel Kant perioden oplysningstiden. -
Baron satte livet på spil for videnskaben
His nr. 13/2007 s. 34-41.
6300 ukendte arter – og ideen om, at Afrika og Sydamerika engang hang sammen. Naturforskeren Alexander von Humboldt kortlagde og beskrev, hvad han så på sin fem år lange rejse gennem det indre Sydamerika. Han nedskrev endda sine symptomer, og hvor præcis han befandt sig, da han nær var død af højdesyge.
-
Darwin lagde sig ud med Gud og hver mand
His nr. 1/2009 s. 14.
I over 20 år har Charles Darwin holdt sin kætterske teori om livets udvikling for sig selv. Men en dag i 1858 får han et chok:
En anden forsker er klar til at fremsætte præcis de ideer, han selv har. Darwin må have sin bog på gaden i en fart. For
150 år siden satte han sidste punktum i det banebrydende værk “Arternes oprindelse”. -
De tog strøm på verden
His nr. 9/2010 s. 38-41.
Én maskine kunne tale med guderne. En anden forvandlede vand til guld. Og en tredje helbredte kræft og syfilis. Fra slutningen af 1700-tallet jublede verden over opdagelsen
af elektricitet og den nye “magiske” teknologi, der – ifølge dristige forretningsmænd – var svaret på næsten alt. -
Menneskets stamtræ
His nr. 7/2010 s. 48-55.
I 1800-tallet fandt forskere de første fossile knogler af menneskets for længst uddøde forfædre. Siden har antropologer arbejdet på at sammenstykke vores vidt forgrenede stamtræ, hvor det moderne menneske udgør den yderste, spinkle gren.
-
Verdenshistoriens 10 særeste eksperimenter
His nr. 11/2008 s. 44-47.
Grænsen mellem geni og galskab kan være hårfin. Ikke mindst i videnskabens verden, hvor forskerne i jagten på det store gennembrud har kastet sig ud i talrige bizarre og grænseoverskridende forsøg.
-
Troldmænd skabte den moderne videnskab
His nr. 1/2010 s. 14-21.
I mere end 2000 år opløste, kogte og fordampede alkymisterne alt fra blod og urin til æg og kviksølv i deres mørke værksteder. Drømmen om guld og uendeligt liv forblev blot en drøm, men i stedet opdagede alkymisterne bl.a. flere grundstoffer
og lagde fundamentet til moderne kemi og medicin. -
Ny bog afslører matematikkens betydning
De mægtige civilisationer i Egypten, Kina og Indusdalen gjorde alle brug af avanceret matematik.
Hjernens historie
His nr. 12/2009 s. 72-73.
Vores evne til at tænke og handle rationelt har været et mysterium for forskere og filosoffer i årtusinder. De gamle egyptere troede, at hjertet rummede tankerne og logikken, mens hjernen blot fyldte kraniet ud.
Og selv om allerede antikkens grækere
kortlagde hjernen, er det først fra 1700-tallet og frem, at hjernens funktioner er blevet videnskabeligt bevist.
Gennem tilfældigheder opdagede italieneren Galvani, at elektriske signaler fra hjernen styrer musklerne, mens en jernbaneulykke afslørede, hvor vores personlighed sidder.
- Mest læste
- Nyeste
Køb Historiens højdepunkter
Historie: Ny fantastisk bogserie. Få første bind NU for 20 kr - spar 209 kr.
Poll
Tag med på eventyr i Grønland
Historie: Tag med Historie og Greenland Travels på læserrejse til magiske Grønland.
Tag Diktator-testen
Quiz og test: Tag Histories test og find ud af, hvilken diktator, du minder mest om.
